tirsdag den 15. januar 2013

Alkohol tidligt i graviditeten


Alkohol tidligt i graviditeten

Verden over er der ufattelig mange eksperter og professorer som enten er for eller imod alkohol i graviditeten. De har alle testet sig frem til deres resultat, og har begrundelse for deres holdning – hvem skal man vælge at tro på??

Noget er sikkert, og det er at hvis man ikke drikker alkohol skader det ikke noget.  Hvis man har drukket alkohol inden man ved at man er gravid, så lad være med at have dårlig samvittighed, da det ikke kan laves om. Det er først i uge 4, at cellerne bliver til et embryon og det er først på det tidspunkt der kommer blod fra dig til embryonet.

Fest uden alkohol
Skal man være kedelig fordi man er gravid – det er bestemt ikke nødvendigt. Men følelsen af at sidde med sin sodavand når vennerne/familien sidder med et glas vin til noget lækker mad, kan godt få følelsen af at man ikke er en del af de andre. Det psykiske spiller en stor rolle, for på så mange ande områder kan man føle sig anderledes fx mht. træthed, vægt og humørsvingninger, så det er med at gøre noget ved de ting man rent faktisk kan gøre noget ved.

Vær med og køb en flaske alkoholfri vin, de kan købes i de fleste store varehuse som Føtex, Kvickly mfl. Hvidvinen man kan købe er ofte meget sød, den minder meget om en sød Riesling eller en Lieb fraumilch. En vin som sagtens kan drikkes og som kan få stemningen løftet.

På mange cafeer kan man idag købe mocktails, så i stedet for en helt almindelig cocktail som veninderne sidder med kan man få mocktails som ser mindst lige så indbydende ud. Det er også et godt råd til dem som skal en tur i byen, som endnu ikke har fortalt om graviditeten.

Billed: www.sxc.hu Fotograf: ryasaurus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...